“The Graces” af Laure Eve

_9788711514290.jpeg”Sort magi er ikke nok til at blive en af dem”

 ”The Graces” handler om pigen River, som føler sig ”unormal” og anderledes. Hun er næsten lige flyttet til en ny by, og på skolen er det familien Grace, som styrer det hele. Rygtet lyder nemlig, at de er hekse, og derfor tør ingen at lægge sig ud med dem. River bliver med det samme forelsket i Fenrin Grace. Han har en tvillingesøster, Thalia, og en to år yngre søster, Summer. River vil gøre alt for at blive venner med familien Grace, men de har ikke rigtig venner, – de har nogle som følger dem i en måned og så er det videre til nogle andre. Men på en eller anden måde får River deres opmærksomhed, og hun bliver inviteret indenfor til familiens hemmeligheder. Men er familien Grace virkelig hekse, eller lader de bare som om?

Måske er Laure Eve en heks, fordi hendes bog har da godt nok forhekset mig. Den er så god og nem at læse. Den har humor, kærlighed, sort magi, drama og ikke mindst plottwists! Gennem hele bogen kan man ikke helt finde ud af hvad der sker, og det hele giver først mening på en af de sidste sider. Og derfor sidder næsten ude på kanten af sofaen, mens man læser fordi den er så spændende. Bogen er delt i to dele, men jeg kan ikke rigtig se meningen med det, fordi den hænger fint sammen ellers. Selvom kapitlerne ikke er helt vildt korte, så lægger man ikke rigtig mærke til det. Det er ikke kun indholdet, som er godt, – har I set forsiden??? Den er jo helt fantastisk! Men kan ikke rigtig se det her, men der er guld på den, og det giver bare lige lidt ekstra! Fed detalje!

Laure Eve forstår at skrive spænding, og mon ikke der kommer en efterfølger. Jeg kan kun anbefale den!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s