Kongen af mørke af Holly Black

Processed with VSCO with g3 preset”Se på dem alle sammen – dine undersåtter. En skam, at ingen af dem ved, hvem deres sande hersker er.”
Jeg bliver varm i kinderne ved hans ord. Han har en særlig evne til at give en kompliment og forvandle den til en fornærmelse, et dybt stød, der gør så meget desto mere ondt på grund af fristensen til at tage den for pålydende.

Kongen af mørke er 2. bind i Folk of the Air-serien, du kan læse min anmeldelse af den første i serien, Prinsen af ondskab, lige her.

Jude har fået gjort Cardan til Storkongen, og hun styrer ham i kulissen. I et år og en dag skal han gøre alt hvad hun siger, men det er ikke tid nok for Jude. Ingen i kongeriget må vide, at en dødelig styrer Storkongen som en marionet, og derfor forstår ingen Jude og Cardans farlige forhold til hinanden. Hurtigt finder Jude ud af, at magt er nemmere at tilegne sig end at holde fast i, og der er mange som vil overtage magten. Men hvad er det egentligt med Jude og Cardan – er det en syg form for kærlighed?

Allerede fra første side af var jeg fanget i handlingen. Jeg lagde slet ikke mærke til sidetallet, fordi bogen var så spændende. Den har meget mere spænding, mystik, kærlighed, magtbegær og meget mere end Prinsen af ondskab. Jeg blev drevet af handlingen og måtte bare læse mere om Jude.
Holly Black har fortsat den gode skrivestil – hvis ikke bedre. Niveauet er igen løftet for fantasy og igen føler jeg, at jeg er midt i Faerie med Jude ved min side.

Vi lærer Jude meget bedre at kende, og det klæder virkelig bogen. Hendes indre kamp om hvilke følelser hun har for Cardan samt hendes følelser overfor de andre, gør historien mere troværdig – ja også selvom den handler om feer og unaturlige væsner. Jeg hepper på Jude og Cardan. Jeg er vild med deres interne kamp, som består af flirt og trusler. Bogen ville helt klart ikke være det samme uden.

””Kys mig igen,” siger han fuld og fjollet. ”Kys mig, til jeg ikke kan klare mere.”
jeg mærker ordene, mærker dem som et spark i maven. Han ser mit ansigtsudtryk og ler med en lyd, der er fuld af spot. Jeg kan ikke afgøre, hvem af os han griner ad.
Han hader dig. Selv om han begærer dig, hader han dig.
Måske hader han dig så meget desto mere af den grund.
Efter et øjeblik glider hans øjne i. Hans stemme bliver til en hvisken, som om han taler til sig selv. ”Hvis du er sygdommen, kan du ikke også være kuren.”
Han falder i søvn, men jeg er lysvågen.”
 

Hvis det ikke er kærlighed, så ved jeg ikke hvad!

Bogen fortsætter med de samme fine detaljer som i Prinsen af ondskab, og jeg elsker dem.
Jeg gælder mig til at læse den sidste bog i triologien! Jeg overvejer at gå imod mit eget princip og så læse den på engelsk… Jeg håber, at CarlsenPuls er hurtige med oversættelsen af The Queen of Nothing! Især når Kongen af mørke slutter med sådan en stor clifhanger!

Bogen er et anmeldereksemplar fra CarlsenPuls, men dette har ikke betydning for min anmeldelse. Jeg takker mange gange for bogen!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s